CO2 Lazer Skin Treatment
- Mads Pedersen
- 17. sep. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 18. sep. 2024
Fraktioneret CO2-laser er et super effektivt redskab mod bl.a. ar, solskader, alderspletter (leverpletter) opstramning af hud omkring øjnene, rynker m.m. Ved at stimulere hudens egen genopbygningsproces med, at tilføje huden små kontrolleret varmeskader med CO2-laser, så sætter man gang i en effektiv hudforyngelse ved nydannelse af overhuden og hudens bindevæv i læderhuden. Ved opvarmning af læderhuden vil denne trække sig sammen, og der vil dannes nye elastiske fibre og kollagenfibre samt nye glykosaminoglykaner (hyaluronsyre, som er grundsubstansen i læderhuden.
Det er en behandling som kan bruges på større og små områder i ansigtet, halsen og decolleté/øvre brystområde og har en længervarende effekt på huden. Man anbefaler at få lavet laserbehandlinger i de mørke måneder, da huden under sin nydannelse ikke må udsættes for kraftig sollys, så husk derfor stadig, at bruge høj solfaktor efter behandling selvom det er efterår og vinter. Giv det gerne mindst tre måneder, hvor man undgår kraftig sollys og solbadning.
Jeg har prøvet CO2 laser flere gange og har været super glad for resultatet. Grunden til, at jeg har fået disse behandlinger har været for, at udbedre solskader, øjenområdet samt forfine hudens overflade og kvalitet i ansigtet. Mine solskader er kommet sig af, at jeg i mange år har brugt t-shirts med en bred rund hals, som har udsat mit øvre bryst for stærk sollys, og ikke været god nok til, at bruge solcreme på det område. Men hvis man ikke ligger på stranden og solbader, og har tøj på de meste af kroppen, så vil de fleste nok kun bruge solcreme i ansigtet og på halsen - mange vil nok også glemme halsen.
Det som beskrevet en kontrolleret forbrænding af huden, som gør, at man efterfølgende er rød samt hævet nogle steder. De første to dage efter behandlingen er de værste og derefter bliver det hurtigt bedre fra dag til dag ved at den gamle døde tørre hud falder af. Styrken af behandlingen har også en effekt i, hvor lang tid det tager, at komme sig, og jeg har som regel sat fire dage af efter behandlingen, hvor jeg ikke har nogle vilde planer udenfor huset, og har mulighed for, at smøre mig gentagende gange med reparationscreme. Påsmøring om natten de første dage er en god ide, da det fremskynder helingsprocessen. Efter fire dage vil du stadig være rød nogle steder, men personlig ikke noget der gør, at jeg ikke kan gå på arbejde.
Det er super vigtigt, at smøre de behandlede områder ind i fed reparationscreme flere gange om dagen efter behandlingen indtil den huden falder af, og jeg kan anbefale cremer, som har hjulpet mig med at hele hurtigt. Jeg har brugt Panthenol creme (produceres af flere brands), La Roche-Posay Cicaplast Baume B5+ og/eller Bepanthen salve som alle kan købes på apoteket. De sidste to nævnte reparationscreme har begge Panthenol i, så hvis jeg skulle vælge én af de tre nævnte creme til efterbehandling, så ville jeg købe en Panthenol creme.





















Kommentarer