Face Mask Siesta
- Mads Pedersen
- 20. jun. 2024
- 3 min læsning
Hvis man i sin hverdag kan finde ekstra tid til sig selv, så bugner markedet af diverse masker, som man kan bruge til at dybderense og fugte. Det koster dig 15-20 minutter af din dag pr. maske du vil bruge, og de er let tilgængelige i større dagligvarebutikker og online til priser, hvor de fleste kan være med. Så tillad dig en 20-40 minutters film/tv/podcast siesta eller power nap, som ny forskning desuden anbefaler for at holde hjernen ung, og lad masken gøre det hårde arbejde. Det er en win win situation! 2 gange om ugen er det anbefalet, men vi er alle forskellige.
Muddermasken
Muddermasken gør flere gode ting for din hud, og de er som oftest rige på mineraler. De trækker urenheder ud af huden og eksfoliere samt fjerner overskydende olie, hvilket især er en fordel for dem der har en fedtet eller kombineret hud. Efter du har haft den på i 15-20 minutter, og den er tørret ind, så vil du efter afvaskning føle, at den også har blødgjort din hud.

Jeg har personlig været glad for muddermasker, og har siden start 20'erne brugt NuSkins Epoch Glacial Marine Mud, som var god for mine lidt store porer på næsen, da den effektivt hjælp med, at dybderense og trække overskyden olie ud. Men da den med årene er blevet lidt mere pricy, og udbudet er blevet meget større, så har jeg fået afprøvet andre muddermasker af, som har overrasket og fungeret godt. Jeg har bl.a. afprøvet muddermasker fra 7th heaven, som næsten koster 1/4 del mindre end mange andre muddermasker.

7 th heaven muddermaske fangede min opmærksomhed, da den beskriver, at det var mudder fra Det Døde Hav i Israel, som jeg år tilbage selv har besøgt. Når man besøger Det Døde Hav er det en del af oplevelsen, at man dækker hele kroppen og ansigtet med det næringsrige mineralholdige mudder, der ligger på bunden, da det blødgøre og plejer din hud. Super sjov og eventyrlig oplevelse.
Fugtmaske

Hvis man som jeg har tendens til tør hud, så er en fugtmaske genial. Jeg bruger den især efter jeg har vasket muddermasken af, da den har været med til, at rense helt i bund, og huden derefter har godt af en god portion fugt, så for mig arbejder de to masker godt sammen. En fugtmaske er god inden sengetid, da den fugt der er trængt ind i huden kan ligge og arbejder natten over. Nogen sover med sheet fugtmasken på hele natten, men det er for mig noget rod, da jeg køre rundt i sengen, men gør uden tvivl en masse for din hud, da huden godt kan dehydrere i løbet af natten. Man kan også bruge fugtmasken på tømmermændsdage, hvor man er dehydreret og måske trænger til lidt afkøling i ansigtet, eller før man skal deltage i et arrangement, så huden ser frisk og hydreret ud mange timer frem. Der findes et utal af engangsfugtmasker, som koster under 30 DKK. i større dagligvarebutikker, butikskæder eller online.
Hvis man ikke har tid eller tålmodighed til, at sidde 20 min. med en sheet fugtmaske, så kan man også købe fugtmasker på tube, som man lynhurtigt kan smøre på huden efter den er afrenset, og derefter lade sidde på indtil næste ansigtsvask. Jeg bruger en tubemaske et par gange om ugen som en natfugter. Noget af den havner på puden, men da den er fed og trænger hurtigt ind, så er den stadig effektiv. Jeg medbringer som regel en tube på rejser og musikfestivaler til om natten, og har haft god erfaring med NuSkin Creamy Hydrating Masque og Matas Fugtmaske/Anti-winkle leave on fugtmaske, som er i hver deres ende af prisskalaen.



Fotos er fra NuSkin, Matas, Garnier og 7th Heaven








Kommentarer